Klokkespillet i Sct. Marie Kirken

Syv minutter over de fleste dagtimer fyldes luften i Sønders havn og gamle bydel med sprøde klokketoner. Det er en mindre hemmelighed som de fleste borgere i byen ikke kender.

Tonerne kommer fra klokkespillet i Sct. Marie Kirken og det skal vi udforske i dag.

Særlig tak til:

Julian Malek, Organist

René Jørgensen, Kirketjener

Læs mere:

https://www.sctmarie.dk/musik/instrumenter/klokkespillet

Transcript

Velkommen til Lyden af Sønderborg. 

Mit navn er John Rohde, og det her er podcasten, hvor jeg tager hørbøfferne af og går ud i byen for at lytte. Ikke bare med ørene, men med hele kroppen. Følg med med min nysgerrige mikrofon, når vi sammen udforsker byens lyde og møder de mennesker, der skaber dem.

Når man nærmer sig Sønderborg fra Dybbelsiden, er det næsten umuligt at overse Sankt Marie Kirke.  Med sit himmestræbende spir, der rejser sig 70 meter over jorden, svæver den majestatisk over Indfaldsvejen og Chr. X’s bro.

Gennem mere end fire århundereder har kirken sat sit præg på byens skyline og båret Sønderborgs historie med sig i mursten, tårn og vælvinger. De store kirkeklokker markerer stadig tidens gang over det centrale Sønderborg med deres dybe og kraftfulde klang. 

Men syv minutter over de fleste dagtimer høres nogle helt andre toner, lettere og mere melodiske.  Især over den sydlige del af byen, i retning mod slottet, breder musikken sig gennem luften.  Det er Sankt Marie Kirkes klokkespil, og netop det, vi skal udforske i denne episode.

Og jeg er kommet ind i kirken, og hvor jeg har sat Julian Malik stævne, for han er organist her i kirken, og også er ansvarlig for klokkespillet. 

Ja, hjertelig velkommen her i Sankt Marie Kirken, og jeg kan godt vise jer klokkespillet, som I hører dagligt her i byen.

Ja, hvornår kom en første gang et klokkespill i kirken her? 

Det blev installert i 1991. Der kom et klokkespill fra den hollandske firma Petit & Fritzen, og siden da spiller det her i Sønderborg. 

Men der skulle vi prøve at gå op og kigge på kontrolrummet?

Ja, det kan vi meget gerne.  Så der skal vi et par trappetrine op.

Her går vi op af en lille snavere trappe, op til, hvor organisten normalt sidder. Men vi skal ikke om til selve orgelet, vi skal om til et lille rum bagved, hvor der er en synthesizer, en computer og et kontrolpanel på væggen.

Ja, lige præcis. 

Vi befinder os nu her på orgelpulpituret, lige inde i orgelet, eller bag orgelet, hvor jeg har de tre nævnte elementer et keyboard, et computer og så en lille boks på væggen, som styrer klokkespillet. 

Keyboardet her, er det sådan et helt almindeligt keyboard, som man kunne finde hjemme hos en musikinteresseret? 

Ja, lige præcis. 

Det er et helt almindeligt keyboard, og den er tilsluttet til en computer, og så går det videre til klokkespillet. 

Når jeg vil indspille nye melodier så skal jeg åbne computeren og åbne et klokkespil program og så kan jeg starte optagelsen, og spille melodierne og arrangementer på keyboardet, og så gemmes det i computeren.

Og så kan jeg redigere hele dagsprogrammet, altså, hvilke melodier skal spilles i hvilket tilspunkt, og når jeg er færdig med det, så sendes det til klokkespillboksen.  Og så kan man høre alle melodier og arrangementer til de indstillede tidspunkter.

Hvordan vælger du den musik, som der skal spilles på klokkespillet? 

Ja, jeg fandt faktisk et stykke pair, hvor der var med skrivemaskine et program, et dagsprogram og et periodeprogram. Det må være fra starten af og der kunne man se at der var klokkespil 4 gange dagligt og så har jeg orienteret mig ved det.

Altså, for eksempel begynner det første søndag i advent og går til jul, og så fra jul til nytår. Altså, programmet følger kirkeåret, og så vælger jeg bare melodier, som jeg synes passer. Altså, melodier til advent og melodier til jul. 

Lige nu er der faste tiden til, så er der salmerne til faste tiden. Men snart er der påske, og så skal der lyde et program med melodier til forår og påske, og så videre. Altså, det orienterer sig efter kirkeåret og årstiderne, og melodierne stammer mest fra den danske salmeborg. 

Hvor mange klokker er der egentlig i klokkespillet for det var nok ikke et fuldtklaver med 88 tangenter? 

Nej, det går over to oktaver. Altså, det vil sige, at det er 24 klokker. 

Så det vil sige, at du har ret vide rammer for valget af musik? 

Ja, altså, jeg skriver jo de fleste arrangementer selv.  Og i princippet spiller jeg først en gang melodiet, og så kommer der en arrangement om melodien. 2-stemmet op til 4-stemmet. Men jeg synes bedst lyder faktisk 2-stemmet, hvis man bare har to oktaver. 

Når du spiller et stykke musik på klokkespillet, skal det så tilpasses eller adapteres til det? 

Ja, det skal faktisk tilpasses, at det passer ind i to oktaver. 

Spiller du så i flere klokker samtidig, eller er det kun én af gangen? 

Nej, det kan faktisk spille samtidig. Man kan virkelig spille 2-stemmet op til 4-stemmet, vil jeg sige. 

Jeg kan forstå, at styringen brød sammen for nogle år siden og måtte genopbygges. Hvad skete der? 

Ja, det er præcis. 

Computersystemet prød sammen i december 2016, og blev udskiftet snart efter i 2017, men så forsvandt alle inspillede melodier, og så skulle de inspilles igen.

Eller så skabe det helt nyt.

Altså, jeg begyndte jo her som organist i kirken 2021, og så begyndte jeg at indspille melodier forfra, og skaber nu et årsprogram, som jeg sagde følgende kirkeåret og årstiderne. 

Hvor langt væk kan man egentlig høre kirkeklokken og klokkespillet? 

Ja, det ved jeg faktisk ikke, men det er måske også afhængigt af været og vindforhold.  Altså, nogle gange kan man godt høre det også på stranden. Det er helt forskelligt. 

Også om det er roligt i byen, eller om det er med larm fra bilerne. Det er så helt forskelligt. 

Men man kan godt høre det over det gamle bydel. 

Ja, men jeg kan se, at man har valgt at placere klokkespillet via det sydværende vindue, sådan så det peger ind mod den gamle del af byen. 

Ja, lige præcis. 

Man kan høre det ved havnen og i den gamle bydel. Ja, og som sagt, jeg har også hørt det på stranden nogle gange.

Kunne vi få lov til at komme op og se klokkerne? 

Ja, jeg skal lige få fat i kirketjeneren.

Ja, hej, det er Julian. Vil du følge os op i tårnet? 

Ja, tak. Hej, hej.

Ja, han kommer lige om lidt.

Så, så skal vi nu ned igen og tage den anden trappe op til klokkerne. 

Og for at komme op til klokketårnet skal jeg ind en dør, der lidt snedigt er markeret toilet.

Og nu går vi op af en muret trappe sammen med kirketjeneren for at komme op til klokkerne i klokketårnet.

Der er rigtig noget middelalderstemning over det her.

Så er vi ved at være noget det meste af vejen op og havnet i et rum under klokkespillet.

Og vi skal videre op af en træstige. 

Og der er et skilt livsfare, når klokkerne går. 

Så de må hellere passe på her.

Jeg står her med hovedet op i en af de store, primære klokker. 

Ja, det er de tre. Vores tre? Er det tre? 

Ja, tre. Ja, og de er uafhængige klokkespillet. Det er to forskellige systemer. 

Og det her er de klokker her i vinduet. 

Og I kan se, at der er 24 klokker her. 

Hvordan bliver de aktiveret? 

Det er hammeren her.  Det skal udløses med en motor, der slår det. 

Klokkerne sidder fast her, så det er hammeren, der slår på dem. 

Så klokken bevæger sig ikke?

Nej, nej, de sidder ikke løst ligesom dem. Her er der jo begge muligheder. Der er det et tandhjul, eller det der store hjul, får klokken til at svinge. 

Og så er det her, der er hammeren på hver side. 

Så de store klokker her.

Der er et hjul på siden. Der er trukken af en motor og en kæde, som så får klokken til at svinge og ringe. 

Og så sidder der så også en hammer på siden her. som også bliver aktiveret af... 

Jo, men det er noget med, at den ene ting bliver brugt ved timeslag. Og den anden, når vi starter kirkeklokkerne. Altså når vi f.eks. det der fem minutter i. 

Hver gang vi har en gudstjeneste, så har vi et fem minutters klokkespil. Og så slutter vi af med tre bedeslag. Det er den store klokke, der laver bedeslagene. 

Når vi så har bisættelser, så spiller vi med klokkerne, når bisættelsen er færdig, mens de bærer kisten ud under postludiet. 

Og under postludiet, der er det den lille kun, der slår. 

Jeg kan se, at der er tre klokker i forskellige størrelser. Der er den store her i midten. Så er der den mellemste, som jeg var ved at stikke hovedet op i. Dengang jeg komme op ad trappen. Og så er der så den tredje, som er et lille, som sidder over på den anden side. 

Så går vi ned igen her.

Vi går ned ad den murede vindeltrappe igen. 

Der er rigtig snævert her. Det er som at gå ned fra et borgtårn.

Og så er vi nede på jorden igen.

Mens klokkespillet spiller melodien, alt står i Guds fader hånd, siger vi tak for denne gang og på gensyn til Sct. Marie Kirken i Sønderborg. 

En særlig tak til organist Julian Malik og kirketjener René Jørgensen.

I næste episode finder vi en ny lyd i Sønderborg og får historien bag den. 

På gensyn endtil da. 

Mit navn er John Rohde, og du har lyttet til Lyden af Sønderborg.